Forskellen på mobilt bredbånd og trådløst bredbånd

 

Forskellen på mobilt bredbånd og trådløst bredbånd

Picture
I den computerbutik hvor jeg arbejder er der næsten hver dag kunder, der bytter rundt på betegnelserne mobilt bredbånd og trådløst bredbånd (de bytter også rundt på en masse andre tekniske betegnelser, men lad det nu ligge).

I et forsøg på at begrænse forvirringen en smule, vil jeg her forsøge at forklare hvad de to typer bredbånd er – og hvad forskellen på dem er.
Hvis vi starter med mobilt bredbånd, så er det bredbånd der leveres via et mobilt bredbånd modem. Med mobilt bredbånd er du ikke bundet at nogen ledninger, så du kan frit tage dit internet med dig uanset hvor du befinder dig (men enkelte nærmest ubeboede områder som undtagelse).


Mobilt bredbånd er altså et alternativt til det mere traditionellebredbånd, der blev leveret via kabler i jorden.

Trådløst bredbånd er derimod bredbånd der delvis leveres vi kabler i jorden. Det fungerer på den måde at en trådløst router forbindes til et stik med et kabel. I stikket er en traditionel bredbånd forbindelse – helt ligesom den type forbindelse man før hen koblede en enkelt computer til for at komme på nettet (stikket ligner et helt almindeligt telefonstik, hvis du er i tvivl om hvordan det ser ud).

Den trådløse router kan andre computere så koble sig på, hvis disse computere skal bruges til at komme på nettet med (og ejeren af dem kender brugernavn og password til routeren – hvis disse to ting ikke kendes kan routeren ikke benyttes, hvilket effektivt sikrer at det ikke er alle og enhver der kan bruge den til at komme på nettet med).

De andre computere kobler sig på trådløst, hvilket er grunden til at internet via en trådløs router kaldes trådløst bredbånd.

 


Picture